|
| Tegnet
af Erla, fra Island |
Hej med jer!
Hvor mange gange har du hørt dette før?
"Nej, det har du ikke lov til."
Vi skal bruge otte uger sammen til at arbejde med de rettigheder
alle børn burde have. Udover at tænke over og diskutere disse
rettigheder kommer du også til at dele dine tanker og ideer med nogen
helt uden for projektet. Sammen vil I formulere jeres egen: "Lov om rettigheder
for børn."
Vidste du at der var et år, der var specielt tilegnet
børn og unge mennesker? Det er sandt! Året 1979 kaldtes "International
Year of the Child." Dette år begyndte en gruppe nedsat af Menneskerettigheds-kommisionen
at udarbejde artiklerne i "the Convention on the Rights of the Child" (Konvention
om Barnets Rettigheder) fordi børn har brug for særlig omsorg
fra deres familie og brug for beskyttelse fra lovgivningen. Disse artikler
blev skrevet af voksne. Måske er du enig i dem, måske ikke.
Enhver af os er ansvarlig for, at vi, når vi benytter
os af vore rettigheder ikke ødelægger noget for andre. At
tilsidesætte andres rettigheder kaldes "krænkelse" af rettigheder.
Det ønsker vi normalt ikke at gøre, fordi vi prøver
at beskytte andres rettigheder.
Før vi ser på de artikler, som er skrevet
i Konventionen, lad os da lige tænke over nogle spørgsmål.
Snak om spørgsmålene i klassen og fortæl os, hvad du
synes.
|
Federico Piazze
Uruguay |
Som start på projektet send da lige et brev, hvor I
skriver lidt om jer selv, jeres skole og jeres by. Arbejd sammen i klassen
og send brevet til konferencen KIDPROJ3-DANSK. Hvis I bruger SkoleKom,
så send jeres indlæg ved hjælp af "blyant-ikonet" øverst
i konferencen.
Udvælg de spørgsmål og klasse-aktiviteter,
som passer til jeres klasse. I behøver ikke at komme omkring dem
alle.
Spørgsmål til diskussion
-
Hvad er en "rettighed?"
-
Hvilke rettigheder tror jeg, at jeg har?
-
Har voksne andre rettigheder?
-
Hvornår bliver et barn/en ung voksen i dit land? Er
du enig i denne alder?
-
Hvad er forskellen på en rettighed og et privilegium?
-
Hvornår krænkes nogle rettigheder? Hvordan føles
det, når andre krænker dine rettigheder?
-
Tænk på en ret du ønsker at have, som
kunne komme i konflikt med andres rettigheder?
-
Hvordan føles det, når du bliver nødt
til at lade være med noget, fordi det krænker andres rettigheder?
-
Læs artiklerne
i "FN's Konvention om Barnets Rettigheder". Er dine rettigheder i overensstemmelse
med dem? Mangler du nogle? Hvilke? I løbet af de næste otte
uger vil vi diskutere disse rettigheder.
Klasse-aktiviteter
-
Brug nogle minutter til at skrive en introduktion om din
klasse. Fortæl om din by, din skole og din klasse.
-
Lav en undersøgelse af hvilke rettigheder eleverne
i din klasse mener de har. Analyser resultatet, og diskuter mulige grunde
til forskelle.
-
Lav et Venn Diagram på tavlen eller på et stort
ark papir. Lav en liste over de rettigheder børn skulle have i en
cirkel, og en tilsvarende liste over rettigheder voksne skulle have i en
anden. Hvilke rettigheder er i begge cirkler? Vis det i diagrammet.
-
Hvad bør ethvert barn have?
-
Del klassen i to grupper. Hver gruppe tegner omridset af
et barn på et stort stykke papir. Giv dit "nye barn" et navn.
-
Hvilke særlige kvaliteter ønsker du, at denne
person har opnået som voksen? Skriv disse kvaliteter i en cirkel
rundt om barnet. For eksempel "sund", "god uddannelse" og "lykkelig".
-
Lav tegninger der symboliserer disse kvaliteter og placer
dem rundt om barnet og inden i cirklen. Du kan også bruge billeder
fra diverse blade. Et billede af en bog kan for eksempel illustrere "godt
uddannet".
-
Nedskriv inde i skitsen af dit barn de behov, som et hvilket
som helst barn skal have opfyldt for at kunne blive til den voksne, som
du har beskrevet. God ernæring og uddannelse er nødvendigt.
Hvad ellers? Gå tilbage til Konventionen og se hvilke artikler, der
garanterer, at dit "idealbarn" får opfyldt sine behov.
-
Placer numrene på disse artikler ved siden af listen
over dine gode kvaliteter.
-
Grupperne "introducerer" deres idealbarn for klassen og forklarer
de kvaliteter og behov, som de har opregnet.
-
Skriv et Haiku digt om en af de rettigheder, som er vigtig
for dig.
|