Kidlink Dansk  Hjælp | Kontakt Os | Lektioner | Lærere | Hvem-er-jeg? | Hælpe Os? | Personværn | Om Os | Log In

 
Hvad er mine rettigheder?  
Projektbeskrivelse
 
 
 

Velkommen til  "Mine rettigheder?", et KIDLINK projekt. På denne side findes en tidsplan, beskrivelse af projektet samt lidt om formålet med det hele. Vi håber du vil finde oplægget værdifuldt, og at eleverne vil få udbytte af at kommunikere med jævnaldrende fra både deres eget land og andre lande om ting, der forhåbentlig vil være vedkommende for dem. Undervejs i forløbet vil der være råd og vejledning i KIDLINK for eleverne i konferencen KIDPROJ3-DANSK og for lærerne i KIDLEADER-DANSK. Alle spørgsmål er velkomne.
 
Tidsplan Emner
Uge 1 Hvad er rettigheder?
Uge 2 Retten til at være mig
Uge 3 Særlige behov
Uge 4 Hvordan kan jeg blive hørt?
Uge 5 Hvordan kan jeg føle mig tryg?
Uge 6 Børn og arbejde
Uge 7 Har jeg rettigheder i skolen?
Uge 8 Få det til at ske
Projekt Beskrivelse:

"Mine rettigheder?" modulet er en del af et større projekt med overskriften: "Hvem er jeg?" Det samlede projekt indeholder disse moduler:

     
  • "Hvem er jeg"? 
  • "Hvor bor jeg?" 
  • "Mine rettigheder?" 
  • "Min familie og venner" 
  • "Mine rødder?" 
  • "På ferie i den virtuelle verden" 
Projektets formål er at integrere  IT i det daglige arbejde på en spændende måde og derved imødekomme læseplanerne. Projektet vil gerne ved hjælp af internet tage lærer og elever med ud i det globale samfund. Det er håbet, at man vil finde det meningsfuldt at arbejde sammen med nye venner over alt i verden. Emnerne er valgt ud fra, hvad der tænkes at appellere til børns almene interesser. 

"Hvad er mine rettigheder?" 

Dette modul starter med at få børnene til at tænke over, hvad der menes med ordet: "rettighed" De vil komme til at diskutere, hvilke rettigheder børn burde have over alt på jorden. De får at vide at "Konventionen om børns rettigheder" netop blev vedtaget i FN for at sikre at alle børn nyder disse rettigheder. Eftersom disse artikler blev skrevet af voksne og ikke børn bliver eleverne bedt om at vurdere dem og i følgende uger svare på, om de mener de beskrevne rettigheder netop er vigtige for dem. 

Eleverne kommer til at diskutere emner, som de mener er vigtige for dem. De skal fundere over, hvilke rettigheder de ønsker at have. Der fokuseres på "jeg" frem for på børn i fjerne lande. De ugentlige diskussioner inkluderer emner som: retten til at være sig selv, at være anderledes og dog accepteret af andre, at blive lyttet til, at blive beskyttet mod ydre farer, at have en barndom uden at skulle arbejde som voksne og retten til at få en passende uddannelse.

Der er masser af forslag til diskussioner og klasseaktiviteter. Det er ikke meningen, at man skal nå det hele. Der er masser af ideer, men pluk i dem efter eget forgodtbefindende. Se på, hvad der passer til de enkelte klasser.

Endelig er det selvfølgelig tilladt at benytte egne ideer. Beskrivelsen er et idékatalog. Andre idéer til undervisning i emnet er meget velkomne.

Der prøves forsigtigt på at få eleverne til at tænke på, at ikke alle børn i verden som en selvfølge nyder de samme basale rettigheder som de selv.

Målet for deltagerne er: 

  1. At samarbejde med og lære af andre elever på "nettet". 
  2. At undersøge "rettigheder" sådan som elever oplever dem.
  3. At indsamle information fra elektroniske kilder.
  4. At lave egen:  "Børns rettigheder" 
Midler: 

Eleverne kommer til at: 

  1. Læse e-mail breve og besvare dem.
  2. Arbejde sammen i grupper i klassen og evt. sammen med grupper af elever på nettet. 
  3. Bruge skriveprocessen til at informere, udtrykke personlige ideer og argumentere. 
  4. Chatte med andre ved hjælp af  "IRC" eller "MUSH". 
  5. Identificere rettigheder, som eleverne mener alle børn burde have.
  6. Finde eksempler på børn rundt omkring i verden, som ikke har de rettigheder de fortjener.
  7. Lede efter oplysninger på the World Wide Web 
  8. Analysere og fortolke data ved hjælp af kurver og grafer. 
  9. Klassificere information i kategorier 
  10. Sammenligne og modstille information fra forskellige kilder 
  11. Vurdere pålideligheden af WWW kilder 
  12. Udtrykke idéeer ved hjælp af kunst, drama, musik så vel som tekst.
  13. Prioritere en liste over børns rettigheder 
  14. Retfærdiggøre og forsvare deres meninger
  15. Demonstrere måder hvorpå elever kan gøre opmærksom på problemer omkring børns rettigheder i verden 
Hvordan tilmelder jeg mig projektet:
     
  1. Følg anvisningerne på www.kidlink.dk hjemmesiden eller i Skolekom
  2. Alle elever skal have besvaret de 4 KIDLINK spørgsmål før de deltager.

| "Mine rettigheder" menu |

Module created by Patricia A. Weeg - Copyright ® 1998 Kidlink. All rights reserved.